PDA

Se fuld version : Overskydende hud


Marianne_88
02 Jan 2007, 13:51
Hej redaktion!

Jeg er i gang med projekt: "Tab 50-60 kilo". Følger man vedholdende en fornuftig kostplan og får motioneret lidt kan det vel gøres på et års tid, hvilket er forholdsvis hurtigt. Sandsynligvis hurtigere end huden kan nå at følge med!

Hvad kan man gøre for at undgå, at man får en masse overskydende hud, som hænger og dasker, hvor de forsvundne fedtpuder en gang var?

Jeg er ikke interesseret i at skulle under kniven for at få det overskydende hud fjernet, så hvis I har et alternativt bud på, hvordan jeg kan forebygge dette eventuelle problem vil det være perfekt.

Jeg ser frem til at høre jeres svar!

Mvh.
Marianne

Rikke Jeppesen
22 Jan 2007, 16:28
Hej Marianne

Først og fremmest er det opstrammende træning. Det kan være decideret styrketræning, men også træningsformer som pilates og yoga kan hjælpe. Men det handler simpelthen om, at få brugt musklerne og strammet op.
Det kan nok ikke undgås, at der kommer noget slapt hud, når det er så mange kilo, det handler om, men det kan da minimere problemet i forhold til, hvis du er inaktiv under dit vægttab.

Derudover handler det om at spise masser af frugt og grønt, hver dag og også sådan noget som nødder og mandler. Men det gør du jo også, hvis du følger disse principper.

Held og lykke med det hele!

De bedste hilsner
Rikke Jeppesen