PDA

Se fuld version : Overvejer at købe bogen "forny dit liv på 8 uger"


TenAltz
07 Nov 2006, 14:45
Ja, nu sidder jeg her og overvejer lidt at købe "Forny dit liv på 8 uger." da jeg gerne vil tabe mig der de omkring 15 kilo ( Er 161 cm høj og vejer 78 kilo ) før min 20 års fødselsdag her til næste år.
Søger enhver løsning på at kunne tabe mig, for gider seriøst snart ikke høre på alle de latterlige kommentarer man får fra en side af. Både af venner, veninder, familie og ja.. kæresten desværre.
Jeg har tit tænkt på at skulle hive mig op i tovene og så få sparket mig afsted, men enten har jeg ikke rigtig "gidet" at komme afsted eller også så er jeg bange for hvad mine veninder siger. (ja, jeg er lidt naiv?)
Jeg gik engang til træning i en hal ca. 3 timer om ugen, men da jeg glemte det en enkelt dag, fik man nok den største sviner af veninden der ramlede op med at jeg gad bare ikke mere, og vi ses nok ikke igen i den hal osv. Derfor vil jeg ikke rigtig træne deroppe mere, selvom det er skønt når det er overstået. Kan ikke rigtig løbe, da jeg har meget kraftig astma, men jeg cykler tit en tur i området, hvis jeg ved jeg ikke møder nogen fra min klasse af eller andre.
Jeg burde vel også droppe colaen og de søde sager, men når jeg er på shoppingtur i f.eks føtex, så ved jeg faktisk ikke hvad jeg skal købe fordi jeg ikke rigtig ved hvad sunde sager er. Derfor er det det jeg lige kommer forbi, der ramler ned i kurven, og som regel er det søde sager.
Derfor vil jeg gerne købe bogen, da der faktisk talt står en indkøbsseddel (så vidt jeg har læst) i den, med alle de ting man kan og må købe osv.
Er de penge godt givet ud for den?

Rikke Jeppesen
12 Nov 2006, 12:24
Hej TenAltz

Som du har læst dig til, så indeholder "Forny dit liv på 8 uger" både indkøbslister og opskrifter, så den er absolut rigtigt god og lige til at gå til. Når man som du ikke selv ved så meget om, hvad der er sundt, så er det jo guld værd at have en fuldstændig plan med indkøbsliste og det hele.

Jeg vil samtidigt råde dig til at gå mindre op i, hvad dine veninder og andre generelt tænker og siger om dig. Det får du ikke noget ud af! Det er jo kun dig, der kan gøre dig glad, og kun dig, der ved, hvad der er bedst for dig. Og det er jo kun for din egen skyld, at du skal træne og leve sundt. Det bliver du nødt til at ryste af dig og så være lidt egoistisk på det punkt.

Føler du, at du har brug for lidt mere vejledning end bogen, og har du mulighed for at komme til København, så kunne jeg også anbefale dig et personligt kostvejlednings-forløb, hvor du så får støtte af en kostvejleder, bliver målt og vejet osv.

Du kan læse om det, her:
http://www.lenehansson.dk/kurser.asp?articleid=13

Og ellers kan du jo læse dig frem til meget om sundhed på disse sider, og også i de andre bøger af Lene Hansson. Du kan i øvrigt købe dem via Net-shoppen på disse hjemmesider (Klik på Indkøb, og gå så videre til net-shoppen).

Held og lykke med det.

De venligste hilsner
Rikke Jeppesen