Man kan købe friskpresset appelsinsaft f.eks i Netto. Er den lovlig? tænkte på at blende den sammen med nogen jordbær som morgenmad.
Der er jo mange kalorier i frugt, så man får jo flere kalorier end i en bolle uden noget. Er det godt?
Rikke Jeppesen
07 Mar 2006, 09:49
Den friskpressede appelsinsaft fra Netto er udmærket på den måde, at den ikke indeholder andet end de friskpressede appelsiner - der er ikke tilsat sukker. Dog er den ikke økologisk, og en økologisk friskpresset ville være bedre, da du så undgår rester fra sprøjtemidler og pesticider. Desuden er der et større vitaminindhold i økologiske varer. Det er dog allerbedst at presse appelsiner eller andre frugter selv, for så forbliver de basedannende til forskel fra de frugtsafter, du køber – de er altid pasteuriserede, dvs. varmebehandlede for at kunne holde sig længere, og derved går de hen og bliver syredannende.
Der er ikke flere kalorier i frugt end i brød! Det har du helt misforstået. F.eks. er der knap 90 kalorier i 100 gram banan, ca. 55 kalorier i 100 gram æble og ca. 265 kalorier i 100 gram franskbrød.
Desuden er det heller ikke KUN kalorier, man skal tænke på i forhold til at leve sundt. Det er lige så meget kvaliteten af den mad, man spiser som er vigtig. Hvidt franskbrød indeholder ikke meget andet end kalorierne, som man så skal have forbrændt igen. Der er ikke ret mange fibre og vitaminer i den type brød, så kroppen får meget lidt glæde af det. Derimod er der masser af fibre, vitaminer, mineraler og enzymer i frugt. Fibrene er gode for din fordøjelse, og hjælper dig af med uønskede stoffer. Vitaminer, mineraler og enzymer er vigtige i utallige processer i kroppen bl.a. stofskifteprocesser og i immunforsvaret (så du ikke bliver syg).
Så gå du bare i krig med frugten. Og spis alt det du vil og kan.
Venligst
Rikke Jeppesen