PDA

Se fuld version : Motion


jetten
17 Jul 2006, 19:14
Jeg træner i helsecenter tidligt morgen, inden arbejde, hvad er det bedste at spise, hvis jeg også skal tabe lidt, omkring 4 kg. Og derefter uden vægt tab?

Jeg træner godt på frugt, føler jeg. Jeg træner en blanding mellem konditions træning og styrketræning og gerne 2- 3 g. pr uge.

Står op kl. 4.30 og træner fra ca. 7.00 - 9.00

Med venlig hilsen Jetten

Rikke Jeppesen
19 Jul 2006, 12:00
Hej Jetten

Det er helt fint, at du træner på frugt på den tid af dagen, og jo især hvis du føler, at du får nok energi fra det. Hvis du følte dig træt, svimmel eller energiforladt, så skulle der noget mere til, men den bedste guide er jo at føle, hvordan man har det i kroppen.

Du skriver ikke, hvor længe du så holder dig til frugten, men det er en god idé at spise noget lige når du er færdig med træningen. På den måde får du opbygget din muskelmasse bedre, end hvis du venter med at spise. Og jo flere muskler, du har, jo mere forbrænder du også, når du ikke laver noget, altså set hen over hele døgnet. Så når du vil tabe dig, er det kun en fordel at få opbygget muskelmassen.

Du kan spise en banan, tørret frugt eller drikke en kakao-sojadrik umiddelbart efter træningen.

Venligst,
Rikke Jeppesen