Jeg lider af nikkelallergi og har siden sept-05, da jeg lagde min kost om, faktisk fået et større udslet. Jeg ved der er noget med nødder, men ellers ved jeg ingenting.
Hvad mere skal jeg passe på?
Jeg har nemlig lidt svært ved at lave en kostplan/snack jeg kan klare uden at få udslet.
Mvh. Bibi
Rikke Jeppesen
07 Mar 2006, 09:23
Hej Bibi
Hvis du har alvorlig nikkelallergi, så er det vigtigt, at du kontakter din læge og taler med ham/hende om, hvad du skal undgå. Det er nemlig sådan, at der er nikkel i rigtigt mange fødevarer bl.a. alle typer nødder.
Når man har nikkelallergi, så er første skridt at undgå kontakt med metal, der indeholder nikkel. For de flestes vedkommende hjælper det, og eksemen forsvinder. Men hvis det ikke hjælper, så er der noget, der tyder på, at man også skal udelukke nikkel fra kosten, og så bliver det kompliceret. Det er en meget lang liste af madvarer, man skal undgå, så jeg kan ikke give dig den komplette liste her. Det er simpelthen noget, du skal tale med din læge om, og I skal lave en plan for, hvad du skal og må spise.
Venligst
Rikke Jeppesen