PDA

Se fuld version : Børn og forny dit liv på 8 uger


Høskuldsson
19 May 2006, 11:13
Vi er en familie på 4 hvor mor og far har besluttet at der skal ske en livsstilsændring. Jeg vil gerne tabe mig 15 kilo, min mand 10. Udover vægttabet er det utroligt vigtigt for mig at få en bedre hverdag. Jeg har altid været plaget af træthed og er det stadig. Det hænger bare ikke sammen med et liv som mor for 2 små børn. Derfor tog jeg beslutningen i samråd med min mand om, at nu skal der ske noget. Jeg startede for 2 uger siden med kun at spise frugt indtil kl. 12.00 og energiniveauet er allerede steget markant :))) Fantastisk. Det har givet mig blod på tanden og jeg har købt forny dit liv på 8 uger. Det er så her mit spørgsmål melder sig. Hvordan sørger jeg for at mine børn på henholdsvis 11 mdr og 3 år lærer at kombinere deres kost korrkt, men samtidig for dækket deres behov for vitaminer næring sunde fedtsyrer osv. De kan jo ikke spise sig mæt i salat, frugt, grønt og lign. på samme måde som jeg kan.

Hvilke regler gælder for børn og hvordan sikrer jeg mig at de får hvad de skal have uden at kombinere deres kost forkert.

Håber meget på svar, da det jo har stor betydning for vores daglige liv, og velfungerende som familie i det hele taget.

Cristina

Rikke Jeppesen
12 Jul 2006, 10:10
Hej Cristina

Dine børn skal ikke nøjes med at spise frugt om morgenen. De kan f.eks. spise et måltid af en god grød, f.eks. havregrød eller Urtekrams Krudtuglegrød. Og den lille spiser vel også stadig mos af forskellig slags? Eller de kan spise noget groft brød eller rugbrød med banan. De skal i hvert fald have et sundt måltid om morgenen, der indeholder grove kornprodukter.
De kan så fint spise noget frugt i løbet af formiddagen.

Derudover kan de sagtens spise efter principperne, som I gør. Det er jo sund mad, og I bliver dækket ind med vitaminer, mineraler og fedtstoffer. I skal selvfølgelig stadigvæk følge de anbefalinger der ellers er til børn mht. tilskud osv!

Fortsat god fornøjelse med den nye livsstil.

Venlig hilsen
Rikke Jeppesen