PDA

Se fuld version : Frugt og vægttab


wii
19 Feb 2006, 01:02
Jeg har med stor interesse fulgt med i dine TV programmer og har nu forstået, at man kunne tabe sig ved kun at spise frugt om formiddagen og først spise brød mv. efter kl. 12.00. Er der en bestemt mængde frugt man skal spise eller er det bestemte frugter? Jeg skal tabe 5 kilo og spiser i forvejen fedtfattigt og i afmålte portioner.

Lene Hansson
19 Feb 2006, 01:02
Det er godt, at du har kontrol over din kost, så kan det kun gå den rigtige vej. Frugt om morgenen og især de første 3 – 4 timer efter du er stået op, har en slankende og udrensende virkning. Herefter kan du spise brød og andet mad. Kan du holde frugten helt frem til frokost, vil det virke bedre, men blot de første 3 – 4 timer af din dag er også fint. Du skal spise den frugt der skal til, for at du bliver mæt. Det er individuelt hvor meget man har brug for, især i starten af denne kostomlægning spiser man meget frugt om morgenen, hvorefter det aftager med tiden.

Et eksempel på en morgen og formiddag kunne være: et glasfriskpresset appelsinjuice af 2 appelsiner, ½ grapefrugt og en håndfuld druer.

Næste gang man føler sult kan man tage en banan og senere et par æbler og evt. lidt tørret frugt. Der er altså ikke en bestemt mængde frugt man skal indtage, det er efter behov.

Har man sukkersyge eller lider af Candida svamp er der andre regler, bl.a. fordi frugten kan have en dårlig indflydelse på et i forvejen ustabilt blodsukker. Her tilrådes det, at man kontakter sin læge eller kostvejleder.