PDA

Se fuld version : Forvirringen er total!


Madikken
21 Apr 2006, 15:48
Kære Lene Hansson & co.

Først vil jeg sige tak for et godt program :) Som overskriften siger er jeg efterhånden ret forvirret vedrørende sund og slank livsstil. Jeg har i en del år passet på min vægt med de op- og nedture det kan give. Jeg er meget bevidst om, at det skal være en sund livsstil og ikke kur. Jeg havde derfor også succes med Weightwatchers for nogen år siden, og har faktisk fulgt deres point system mere eller mindre ubevidst siden. Men for et år siden kvittede jeg smøgerne uden de store problemer, men jeg købte også bil, da jeg fik langt til arbejde, så nu hvor sommeren står for døren er jeg 7 kilo tungere end jeg ønsker. Mit weightwatcher system synes ikke at virke, og selv tror jeg at kroppen har vænnet sig til den type kost, og derfor har det ikke en slankende effekt mere.

Derfor er jeg nu begyndt at undersøge hvad der ellers er på markedet og har læst bøger af Niels Ehler og Tor Nørretrandes, og deres principper tiltaler mig til dels også og jeg synes umiddelbart de minder om de principper i bruger. Mit spørgsmål er så om i kender i til de bøger? Og om i kan sige om der er en videnskabelig sammenhæng i jeres principper, og det faktum at de anbefaler man slet ikke spiser stivelse og kulhydrater pga. det der gør ved insulin niveauet og dermed blodsukkeret? Er frugter virkelig udrensende hvis man spiser dem på tom mave? Jeg synes næsten det lyder for godt til at være sandt, at man skal starte morgnen kun med frugter :)

Lige et sidste spørgsmål: hvilken bog i anbefaler hvis man gerne vil igang? Jeg svinger mellem "Forny dit liv på 8 uger" eller "Du er hvad du spiser"

På forhånd tak for hjælpen.

Venlig hilsen
Marlene

Rikke Jeppesen
11 May 2006, 15:20
Hej Marlene

Jeg kender både Niels Ehler og Tor Nørretranders' bøger.

Niels Ehler anbefaler, at man helt skærer brød og stivelse i det hele taget ud af ens kost. Det er korrekt at man kan tabe sig på den måde, men vi har brug for kulhydrater hver dag - ikke mindst så vores hjerne fungerer som den skal! Vi skal blot sørge for, at vi får de rigtige kulhydrater, nemlig de såkaldt langsomme kulhydrater, dvs. at når du spiser brød så skal det være groft og fiberrigt brød, pasta skal være fuldkornspasta og ris skal være brune ris. Altid fiberrigt! Det er ikke sundt på længere sigt kun at spise grøntsager og proteiner - du får efter min mening alt for meget kød ved at leve på den måde, så det ender med at du overbelaster nyrer pga. al den syre du derved får.

Tor Nørretranders' principper kan jeg som sådan godt lide. Han mener, at vi skal finde tilbage til det naturlige - altså jo mindre bearbejdet en madvare er, jo bedre. Det ligner meget Lene Hanssons principper.

Det er rigtigt, at vi anbefaler at spise frugt og ikke andet de første 4 timer af dagen, og ja, det har en udrensende effekt. Jeg kan kun sige, at min erfaring fra mine vejledninger og min erfaring fra mig selv, viser at dette er sandt.

Da det lyder som om, du ikke kender særligt meget til principperne, så vil jeg foreslå dig at gå igang med "Forny dit liv på 8 uger".

Held og lykke med det.

Mvh
Rikke Jeppesen