PDA

Se fuld version : Sund livsstil


luni
07 Apr 2006, 11:47
Hej!

Jeg er meget optaget af at føre en sund livsstil. Således ønsker jeg også at spise sundt og tilføre min krop den nødvendige energi. Jeg har imidlertid ikke behov for at tabe mig og derfor vil jeg spørge, om jeg stadig kan følge dine råd angående kost og benytte mig af dine opskrifter? Er dine kostprogrammer kun specielt tilrettelagt for folk, der ønsker at tabe sig eller kan de benyttes som en del af en sund livsstil, hvor man ikke ønsker at tabe sig?

Mange hilsner
Luni

Rikke Jeppesen
09 Apr 2006, 14:34
Hej Luni

Lenes kostprincipper passer til alle. Det gør de, fordi det er sundheden, der er i højsædet! Du får ikke kunstige stoffer eksempelvis kunstigt sødestof, som "tillades" i mange andre kostprogrammer. Du får desuden alt, hvad du skal have af vitaminer og mineraler, fordi du spiser meget frugt og grønt.

Hvis du oplever et utilsigtet vægttab, når du går igang, så kan du undlade at spise frugt de første 4 timer af dagen, men spise et par stykker frugt, når du vågner, vente ½ times tid og så spise et fiberholdigt morgenmåltid f.eks. Super Spelt Mysli med rismælk eller rugbrød med banan eller hummus eller anden vegetarpostej..

Jeg håber, du går igang med principperne, for gevinsterne er store på mange områder - ikke mindst energiniveauet!

Mvh
Rikke Jeppesen