Karin Henriksen
17 Jun 2008, 19:38
jeg har fået af fra en diætist at kroppen styrer selv sit syre-base system fx, og det skulle man ikke bekymrer sig om, er det korrekt - jeg syntes det er så svært at finde uadaf hvad man skal regne med og hvad man ikke skal og selv i det er det forvirrende nok at finde uad af og hvad kroppen skal bruge..
Hilsen karin
Caroline Fibæk
29 Jul 2008, 13:31
Kære Karin,
Ja overordnet kan man godt sige kroppen selv regulerer syre/base-balancen, men som alle andre systemer i kroppen kan der også komme ubalancer i det system.
Det er madens indhold af mineraler, der er bestemmende for syre/basebalancen. Meget svovl og fosfor fra protein i kød, æg, fisk og ost virker syredannende mens kalk, kalium, natrium, magnesium, mangan - som især findes i frisk frugt og grønt - giver base.
pH i blodet skal ligge mellem 7,35 og 7,45, og det holdes der ved kemiske forskydninger mellem det indre af cellerne og væsken udenfor cellerne samt ved regulation af kuldioxid indholdet i blodet i form af bicarbonat. Ved at trække vejret hurtigere eller langsommere kan udskillelsen af kuldioxid (kultveilte) reguleres. Nyrerne regulerer også bicarbonat i blodet, og dermed pH i blodet, ved at udskille eller tilbageholde syrer eller baser.
pH i blodet kan blive forskudt til den sure side (metabolisk acidose) ved en øget syreproduktion (fx mælkesyre eller ketonstoffer), ved et tab af bicarbonat (fx ved diaré) eller ved ophobning af syrer, der er dannet inde i kroppen (fx ved nyresvigt). Det påvirker både åndedrættet, der bliver hurtigere, hjertet og centralnervesystemet, så man kan blive sløv, evt. bevidstløs. Det sker fx ved ubehandlet sukkersyge hos børn.
Det modsatte - at blodet bliver for basisk med øget pH - alkalose - kan fx skyldes, at man trækker vejret for lidt og derved tilbageholder bicarbonat, eller at man har mistet syre (oftest saltsyre ved opkastninger). Normalt har nyrerne en stor kapacitet til at udskille overflødigt bicarbonat, og problemer opstår mest ved nyresvigt. Vanddrivende midler kan også føre til øget pH.
Men på trods af kroppens evne til at regulere pH har madens syre-basebalance en stor betydning for kroppens funktion . Det er vigtigt at sammensætte kosten, så den kan fordøjes og optages ordentligt og er afbalanceret i forhold til syre-basebalancen. Et overskud af syredannende fødemidler giver tendens til affaldsophobning i vævene og dermed til fx gigt og andre muskellidelser. De syredannende fødemidler er først og fremmest protein- og fedtholdige fødemidler som kød, fisk,, ost etc., og de skal neutraliseres/afbalanceres med tilsvarende basedannende fødemidler som grønsager og frugt. (Kilde: Læge Carsten Vagn-Hansen)
Mange venlige hilsner
Caroline Fibæk
Naturopath i Biologisk Medicin