PDA

Se fuld version : Nu skal det være, del 2


ChristinaD
23 May 2008, 14:42
Hej Lone Leth og andre,

Jeg har igennem en del år lidt af vinterdepression og panikangst og havde eksem/psoreassis og en kæmpe birkeallergi og høfeber.

Efter behandlinger ved en psykolog angående vinterdepressionen og panikangsten(uden særlig stor effekt), hudspecialister angående hudproblemer osv gav selv min læge op og foreslog syre/base livstilen som den sidste udvej.

Jeg startede for ca. 3 ½ år siden på syre/base - kostkombinering. Jeg mærkede resultater allerede 3 måneder efter i form af ingen kvalme, oppustethed og fordøjelsesproblemer. Jeg har droppet alt der hedder svinekød og oksekød og holder mig kun til fisk, kylling og kalkun og en gang i mellem lam og selvfølgelig vegetarmad. Langsomt med sikkert har jeg bare fået det bedre og bedre.

Sidste vinter havde jeg slet ikke skyggen af depression og angsten... tja nu er det mig der styrer den og ikke omvendt. Den stikker dog ansigtet frem en gang i mellem men slet ikke i samme omfang som før og slet ikke så kraftigt. Jeg har fået langt mere overskud og energi så det gør det muligt for mig at takle mine "psykiske problemer."
Jeg har dog kunne mærke på min krop, både udenpå og indeni, at hvis jeg glemmer at spise efter syre/base - kostkombi. over en periode vender de gamle skavanker tilbage.

Angående min eksem bruger jeg dog lidt homonsalve engang i mellem. Allergien og høfeberen er helt forsvundet.

Det skal dog lige nævnes at jeg ikke er helt hellig. Jeg har ikke opgivet min mørke chokolade og min rødvin. Det er dog kun henlagt til i weekenderne.:) Ved sociale begivenheder spiser jeg efter kostkombineringsystemet, altså, kartofler og kød... niksen biksen.

Jeg vil dog lige nævne at min nye livstil smitter af på nogle af tøserne på min arbejdsplads hvilket jo er en bonus for alle parter.:)

Tilsidst vil jeg sige at jeg aldrig har været overvægtig og var lidt spændt på om jeg nu ville tabe mig da jeg begyndte på livstilen. Jeg har holdt vægten og har et sundt BMI tal.

Så til jer andre, bare klø på, livstilen er ikke kun for overvægtige men også for os med "lidt fis i kasketten.":)

Masser af hilsener
Christina

Lene Hansson
25 May 2008, 10:03
:D:DFantastisk historie og forløb! Tak fordi du indsendte dette til os, det er der rigtig mange der kan få glæde af at læse. Hold ved og gør som du gør nu, det er bare det helt rigtigt!
Mange gode hilsener og godt gået!
Lene