PDA

Se fuld version : frugt på dåse


Mandersson
26 Apr 2008, 13:53
Jeg er ny startet på Jeres så udemærkede kostvejledning samt på Jeres Forum.
Jeg har de sidste par uger fået smoothies til morgen - dog er jeg meget i tvivl om hvor vidt man må bruge frugt på dåse samt lagen?? Ved jo godt, at det er en form for sukkerlage frugterne ligger i.

Er det mget forkert, at jeg om morgenen som sagt får smoothies, og til middag laver en gang salat med fx. avokado, æg, tun og gulerødstern??
Og så til aften laver jeg middagsretten ud fra Lene Hanson´s bog (sund og slank)?:) (hvilke smager fantastisk)

Om aftenen tager jeg en sjælden gang imellem et stk frugt. Så jeg syntes jo ik jeg overspiser eller det modsatte.

Min vægt har nemlig den sidste uge stået totalt fast, så jeg tænkte om jeg måske ik får det jeg har brug for. :confused: (har på 3 uger tabt 3 kg:D)


På forhånd tak for hjælpen

Maja Skov Hansen
28 Apr 2008, 11:58
Hej Mandersson,

Al frugt på dåse danner syre i kroppen. Frugt på dåse har været opvarmet for at forlænge holdbarheden og e evt. blevet tilsat sukkerlage og denne behandling bevirker, at frugten bliver syredannende. Så hold dig til frisk frugt om morgenen og brug frisk frugtsaft istedet for sukkerlagen fra dåserne.

Du kan roligt fortsætte med at spise, som du gør nu. Det er fint med smoothies om morgenen, en salat til frokost - gerne med masser af grønsager, avocado, æg, tun el. kød - og en middagsret fra bogen til aften. Om eftermiddagen kan du sagtens spise et mellemmåltid, så kroppen får lidt at arbejde med mellem frokost- og aftensretten. Et mellemmåltid kan fx bestå af knækbrød, müsli med ris- eller havremælk, tørret frugt og nødder, grønsagsstave, yoghurt osv. Om aftenen efter kl. 20 er det bedst med frisk frugt, så det kan du sagtens fortsætte med at spise om aftenen, hvis du bliver sulten eller får lyst til lidt sødt.

Man kan godt opleve, at vægttabet i perioder går lidt i stå, det er desværre meget almindeligt. Som hovedregel siger man, at et vægttab på ½-1 kg/ugen er, hvad man kan forvente, og eftersom du har tabt 1 kg om ugen gennemsnit, så er det faktisk et fint vægttab du allerede har opnået.

Det er vigtigt at overholde syre/base balancen, hvis man vil opnå et vægttab, så vær opmærksom på at overholde fordelingen af 1/3 syredannende og 2/3 basedannende fødevarer, hvis du synes vægttabet går i stå.

Fortsat god fornøjelse!

Med venlig hilsen
Maja Skov Hansen