PDA

Se fuld version : Hjerteflimmer og forhøjet kolesterol


Perle
22 Apr 2008, 23:00
Hej

Min svigermor, der er 78 år, har fået konstateret hjerteflimmer og har samtidig forhøjet kolesterol. Hun er derfor blevet ordineret medicin mod disse tilstande, og har samtidig fået at vide, at hendes kost ikke må indeholde k-vitamin. Kombinationen af disse to tilstande gør, at hendes kostsammensætning bliver meget begrænset. Blandt andet må hun ikke spise de "grønne" grøntsager, så som salat, avocado og courgetter med skræl, og meget frugt skal skrælles, før hun må spise det. Pga. det forhøjede kolesterol må hun ikke spise æg, kød, mælkeprodukter mv. Men burde spise mere frugt og grønt pga. det høje kolesterol - men det mener hun ikke, at hun kan pga., at hun ikke må få for meget k-vitamin. Hun synes selv, at det er en vanskelig diæt at være på og tør stort set ikke spise noget af det, som er på listen over madvarer indeholdende k-vitamin og de fødevarer, man ikke må få for meget af pga. det forhøjede kolesterol. Det gør det også svært for hende at sammensætte et ordentligt og varieret måltid. Ligeledes hæmmer diæten hende, når hun er inviteret i byen til middag. Trods sin alder er hun dagligt fysisk aktiv og i fuld vigør.

Kan I hjælpe, eller kender I nogen, som kan hjælpe med at sammensætte en spændende og varieret diæt?

Venlige hilsner
Perle

Caroline Fibæk
16 May 2008, 10:58
Hej Perle,

Det ville nok være en god idé for din svigermor at komme ind til en personlig kostvejledning i Wellness Centret, da det - som du også selv skriver - kræver lidt at sætte sig ind i hendes diæt, og vi kan ikke give dig et fyldestgørende svar her på forum :-)

Mange venlige hilsner

Caroline Fibæk