majnadja
21 Mar 2008, 13:21
Hej
Jeg er flere gange begyndt på at ændre min kostplan, men har svært ved at holde motivationen. jeg kender alle de gode følelser man får ved at følge Lenes kostråd, men det er åbenbart ikke nok.
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad Lene eller i andre har gjort for at holde den rette kurs?
Mvh. Nadja
Therese Søegaard
09 Apr 2008, 15:35
Kære Nadja -
Jeg kan godt forstå det er svært at holde motivationen - det er altid svært når man skal ændre på den trygge hverdag, som madvaner er en stor del af!
Det er en god idé du finder ud af, hvad præcis der motiverer DIG. Hvis ikke du ved det, ved du heller ikke hvor du skal få den fra når du synes den mangler. Det er meget forskelligt hvad der virker for den enkelte, hvorfor jeg har svært ved at give dig et entydigt svar. Du har selv svaret, så spørg dig selv om følgende:
Motiverer det dig at få ros? Og fra hvem? Får du nok af det?
Ville det være en motivation for dig, hvis det var konkurrence?
Er der helst ingen der må vide noget om din kostomlægning?
Har du brug for mere faste aftaler med dig selv? Et belønningssystem?
Mærk kort sagt efter i dig selv, hvad der skulle til for at du blev TOP-motiveret. Så har du et godt udgangspunkt.
Vi har en kategori kaldet: Motivation/coaching. Se evt. denne igennem for flere tips og gode råd.
Kærligst, Therese