PDA

Se fuld version : Ekstra vitaminer


Hoffmeyer
16 Mar 2008, 19:58
Hej,

Jeg har flere af Lene Hanssons bøger og forsøger at leve efter syre/base principerne. Jeg har bla. også læst bøger af Thorbjörg Hafsteinsdottir (10år yngre på 10 uger) og Ninka-Bernadette Mauritson (Kærnesund familie sådan).
Både Thorbjörg og Ninka anbefaler at spise forskelligt kosttilskud (fx. valleprotein), vitaminer (fx. B-C-D-E-Q10) og mineraler (fx. Mg).

Hvad siger i om det? Kan mand spise for mange vitaminer?

På forhånd tak.

MVH
Hoffmeyer

Caroline Fibæk
17 Mar 2008, 13:24
Hej Hoffmeyer,
Ja, man kan godt spise for mange vitaminer, men min erfaring er at der skal en del til.
De fleste overskydende vitaminer udskilles nemlig via urinen, dog skal du være opmærksom på de fedtopløselige vitaminer: A, D, E og K
Jeg ser meget oftere at folk får alt for lidt. Det skyldes både at næringsindholdet i vores afgrøder er blevet dårligere gennem årerne og at vi generelt spiser for lidt frugt og grønt (og overkoger og steger vores mad).
Ofte ser jeg også klienter, som trods ivrigt indtag af diverse kosttilskud, stadig mangler vitaminer og mineraler. Der sker typisk hvis man ikke danner nok fordøjelsesenzymer til at nedbryde tabletterne eller har ubalancer i tarmsystemet. Derudover er mange billige vitaminpiller fremstillet syntetisk og derfor svære for kroppen at optage.
Og så er mennesker forskellige - og de belastende faktorer vi har i vores liv forbruger mere af enkelte vitaminer. Ryger du, bruger kroppen fx 25 mg c-vitamin pr cigaret, tungmetalbelastninger kræver ekstra tilskud af ex. zink, hvis du er stresset bruger du ekstra meget b-vitamin osv. Sygdom, p-piller, alkohol, medicinforbrug og raffinerede fødevarer er endre faktorer, hvor kroppen har brug for ekstra næring.
Derfor anbefaler jeg altid et VEGA Helbredstjek for at klarlægge hvad lige netop din krop har brug for.
En god letoptagelig multivitamin/mineralpille, som Omnimin eller Spektro er dog altid en rigtig god start!

Mht proteinpulver vil jeg anbefale risproteinpulver, da undersøgelser viser det er lettest at optage. Men medmindre du er vegetar eller veganer mangler du højest sansynligt ikke proteiner. Har du behov for ekstra protein vil jeg nu anbefale dig at finde en mere naturlig variant - som fx æg, fisk, kylling, tofu eller bønner og linser.

Ønsker du at tilsætte proteinpulver for at stabilisere dit blodsukker vil jeg anbefale dig at bruge gode olier i fx smoothies. Man kan få mange smagsneutrale olier -mandelole, pecanolie og kokosolie er bare nogle få. Eller prøv en af de fantastiske omegaolier fra Nordic Naturals, som endda smager af appelsin.

Rigtigt god fornøjelse!

Mange venlige hilsner
Caroline Fibæk