PDA

Se fuld version : Kun lille vægttab


louise80
21 Mar 2006, 15:04
Hej

Jeg er gået i gang med den 8 ugers kostprogram fra bogen: "Du er hvad du spiser".

Jeg har nu klaret den første uge, og det har været en fornøjelse. Jeg kan klart mærke en forandring i maven, jeg er ikke længere så oppustet og føler mig i det hele taget meget bedre tilpas.

Men jeg fik min første skuffelse da jeg langt om længe måtte træde på vægten igen mandag morgen. Jeg havde kun tabt 300 g. på en hel uge.

Jeg har fulgt programmet fra bogen meget nøje.
Men ud over hvad der stod i programmet har jeg spist mange mandler, nødder og soltørrede abrikoser.

Kan det virkelig være grunden til jeg ikke har tabt mere?
Spiser jeg evt. for store portioner eller er der andet jeg skal være opmærksom på….?

Hilsen en lidt forvirret tøs :/

Rikke Jeppesen
04 Apr 2006, 12:24
Hej Louise

Når man ændrer sine kostvaner og i det hele taget begynder at leve sundere, så sker der en masse processer i kroppen. Mange af dem kan vi jo desværre ikke se på tallet på badevægten. Desuden kan væskeindholdet i kroppen variere meget fra dag til dag. Bare fra den ene dag til den anden, kan du tabe 1 liter væske eller tage 1 liter på! Så det er store udsving. Det er derfor også vigtigt, at du overholder syre/base-balancen, så du kan få væsken ud af kroppen.

Det er svært at sige, hvorfor du ikke ser et større vægttab på din vægt, men én ting er da sikkert: hvis du fortsætter får du en sundere krop og hele dit system vil jo fungere bedre og give dig mindre sygdom - også på længere sigt. Det kan være din krop har en masse affaldsstoffer, der skal renses ud, og at det er det, der sker lige nu. Men fortsætter du vil du helt sikkert også tabe dig.

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan spise uhæmmet af tørret frugt og nødder. De indeholder jo meget energi og fedt (af den rigtige slags vel at mærke!), så det kan godt være, du skal skære lidt ned på det.

Fortsat held og lykke med vægttabet og lad nu være med at miste modet, men hold fast! Så vil der også ske noget på vægten.

Venlig hilsen,
Rikke Jeppesen