PDA

Se fuld version : Nybegynder af "Forny dit liv på 8 uger"


Cykelmosquitoen
19 Mar 2006, 23:49
Hej

Jeg har fået bogen "Forny dit liv på 8 uger", hvilket jeg er meget glad for. Jeg har let ved at spise frugt fra jeg står op til kl. 12, og derefter skille mine andre måltider ad.
Jeg har dog ikke mærket noget på vægten endnu (skal igang med dag 6/7) men oplever at jeg har mere ro i kroppen når jeg vågner om morgenen end ellers. Jeg sover bedre og er gladere. Ud over min ændrede kost cykler jeg 4-5 gange om ugen (30-45 min.). Jeg håber naturligvis at der snart sker noget med vægten eftersom jeg har ligget på 72 kg siden august 2005 (skal ned på 67 kg).

Det er ikke altid at opskriften i bogen lige passer ind i min dag, men så spiser jeg noget tilsvarende fra den gruppe som er anbefalet. Skal jeg følge bogen slavisk, for at få resultater, eller kan man, som jeg allerede gør, spise noget fra den gruppe som anbefales?

Rigtig god dag.

Med venlig hilsen

Cykelmosquitoen

Rikke Jeppesen
24 Mar 2006, 11:45
Hej Cykelmosquito

Du behøver ikke følge bogen slavisk for at få udbytte af det eller for at tabe dig. Bare du overholderne principperne omkring syre/base-balance og kostkombinering.

Det er selvfølgelig altid rart, at man kan se resultater på vægten, når man laver en kostomlægning og gerne vil tabe sig. Men selvom du ikke umiddelbart kan se det på vægten, så sker der jo en masse i din krop alligevel. Du bliver alt andet lige meget sundere indeni! Du mærker jo også allerede en større indre ro. Så det er bare med at fortsætte. Så vil vægttabet også komme på et tidspunkt. Hvis du har mange giftstoffer, der skal renses ud, er det også muligt, at din krop prioriterer udrensningen først, før den går igang med at tabe sig. Der sker en masse processer i kroppen, som du ikke kan se på tallet på din badevægt.

Håber du fortsat er i fuld gang, og at det snart også vil vise sig på vægten.

Venligst,
Rikke Jeppesen