Chrisser
19 Mar 2006, 19:36
Jeg har med iver læst både: "Du er hvad du spiser" og "Forny dit liv på 8 uger". Der står mange gode ting og har fået et andet syn på madvaner.
Men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig, da jeg helst ikke skal tabe mig. (Jeg er 152 cm og 47 kg). Det vil jeg ikke mene er meget?
De bedste hilsner
Rikke Jeppesen
24 Mar 2006, 10:16
Hej Chrisser
Lene Hanssons kostprincipper handler i bund og grund om sundhed og balance. Og om at få udrenset giftstoffer fra kroppen på en naturlig måde. Så selvom du ikke skal tabe dig, men alligevel går op i sundhed og søger optimal sundhed, så kan du stadig få meget ud af at leve efter principperne. Du kan jo starte med at følge principperne 100%, som de er beskrevet i bøgerne, så du bliver renset ud. Hvis du så oplever at du taber dig og ikke vil det, så kan du starte dagen med at spise et måltid, der indeholder grove kornprodukter (f.eks. Super Spelt Mysli fra Urtekram med rismælk eller andet der overholder kombinations-principperne) istedet for at nøjes med frugten. Du spiser så nogle stykker frugt op ad formiddagen. Derudover skal du spise store portioner, spise masser af tørret frugt, nødder og kerner som mellemmåltider og du kan også spise mørk øko chokolade med minimum 70% kakaoindhold.
På den måde kan du stadig være sund og leve efter principperne og så forhåbentligt undgå at tabe dig.
God fornøjelse.
Venligst,
Rikke Jeppesen