Hej Lene.
Jeg vil lige høre om light produkter. Ska' man stadige passe på hvor meget man spiser og drikker?? Jeg vil gerne tabe mig, samt få det bedre med mig selv. Jeg drikker en del cola
light..
MVH Mette..
Rikke Jeppesen
19 Feb 2006, 01:26
Kære Mette!
Vi anbefaler absolut ikke light-produkter, da de sødestoffer, disse produkter indeholder, kan være meget skadelige for dit helbred. Bl.a. indeholder cola light (samt mange andre light-produkter) aspartam, som er det mest anvendte sødestof, og som har utallige alvorlige bivirkninger efter længere tids brug.
Her kan nævnes vægtforøgelse, migræne, depressioner, ledsmerter, irritabilitet, nervøsitet, koncentrationsbesvær, træthed, tørst, hårtab, allergier, lavt blodsukker, en følelse af håbløshed, hukommelsessvigt, søvnbesvær, øresusen, svimmelhed og kvalme. Hos børn, som jo er mere modtagelige for sådanne stoffer, ses desuden ofte bivirkninger som aggressivitet, hyperaktivitet og forskelligt udslæt.
Så det kan absolut betale sig at finde et bedre alternativ til cola ligth. Aller bedst er det at nøjes med at drikke vand, men hvis du har brug for noget andet engang imellem, så kan du eksempelvis købe nogle økologiske, friskpressede safter, som ikke er tilsat sukker eller er pasteuriserede. Der findes mange spændende safter i helsekost-butikker, som smager rigtig dejligt. Ellers kan du jo lave dine egne smoothies - du finder opskrifter
på smoothies på www.lenehansson.dk samt i Lenes bog "Du er hvad du spiser".
God fornøjelse.
Med venlig hilsen
Rikke Jeppesen
Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed
for Lene Hansson
www.lenehansson.dk