PDA

Se fuld version : Gravid og mad


CopperHik
04 Oct 2007, 22:42
Hejsa.

Jeg vil først sige tusind tak for en rigtig dejlig hjemmeside, som jeg bruger flittigt.... Kunne dog godt tænke mig lidt flere foredrag i Jylland!!!!

Nå, men jeg er gravid med tvillinger efter reagensglasmetoden (4. gang), så jeg er ovenud lykkelig. Jeg har skrevet før vedr. min kost, og det gav du helt grønt lys for. Nogle gange blander jeg havregryn+speltflakes i min smoothie om morgenen, men må jeg gerne bruge Lene Hansson´s mysli??

Og så må jeg indrømme, at jeg en gang i mellem bare har vild lyst til en sandwich med kylling i??? Mit spørgsmål er, om det simpelthen ødelægger det hele??? Jeg forsøger HVER dag at leve efter metoden, men nogle gange er der altså nogle "smuttere". Jeg skal - som jeg har skrevet før - ikke tabe mig (167 cm. - 52 kg), men vil selvfølgelig heller ikke tage vildt meget på under graviditeten. Jeg dyrker motion hver dag i form af enten løb eller 45 min. på crosstrainer-maskine.

Kan jeg godt en gang imellem "synde" lidt og blande maden? Det sker ikke så tit, men vil gerne vide, om det er noget, jeg tager på af??

På forhånd tak.

PS: Kommer der snart nye programmer på TV3??

Mette Borup Frandsen
06 Oct 2007, 13:18
Hejsa

Rigtigt hjertelig tillykke med graviditeten, fantastisk!

Mysli eller speltflakes gør ikke den store forskel, så skift lidt imellem det, så det ikke bliver for kedeligt.

Det med at kombinere maden er for at hjælpe din fordøjelse. Men hvis du ikke har nogen problemer i den retning, kan du sagtens indimellem blande stivelse og protein og blande frugt med andet, som du jo også gør i forvejen.

Så derfor synes jeg godt du kan tage en kylling-sandwich ind imellem. Nogle gange ændrer ens lyster sig under en graviditet, og dem tror jeg ikke man skal overhøre, så længe de er nogenlunde fornuftige :)

Om du tager på af at blande det er svært at sige. Nogle gør, mens andre ikke påvirkes af det. Så hold øje med det, og hold øje med din fordøjelse, og hvis der er ændringer, så må du stoppe med det igen.

Og der kommer desværre ikke flere nye programmer på TV3....

Med venlig hilsen
Mette B. Frandsen