PDA

Se fuld version : For meget frugt


CopperHik
07 Sep 2007, 19:41
Jeg starter dagen med en frugtsmoothie af blandet friske frugter - der er ca. 550 g. og nogle gange putter jeg 30 g. blanding af økohavregryn og økospeltflake (med 20 g. kostfibre) i. Er det ok eller skal det kun være frugter?? Jeg skal ikke tabe mig, men vil gerne leve sundt. (166 cm. + 52 kg.)

Jeg lever ret ensformigt, men har det såmænd rigtig godt med det... Er dette forkert??

Til middag får jeg enten:

- brød med banan
- råkostsalat af gulerødder m. citronsaft, solsikkerkerner, græskarkerner og rosiner samt et stk. brød.
- brød med avokado og tomat

Til aften får jeg altid et stykke kylling og bl. friske grøntsager/salat (rå og ikke tilberedt).

Til mellemmåltider spiser jeg frugt. Også indenfor de 3 og 4 timer efter et måltid.

Jeg vil blot høre, om det er helt forkert??

På forhånd tak.

Mette Borup Frandsen
08 Sep 2007, 12:12
Hej CopperHik

Nej , jeg synes det lyder fint. Den eneste ting der ville være rigtigt godt for dig er fisk. Du kan evt. bare skifte kyllingen ud med fisk 2-3 gange om ugen, både fed fisk og mager er fisk. Ellers er det gode kombinationer du har fundet dig. Også fint med mellemmåltiderne.

Din morgenmad skal helst være frugt, men når du ikke skal tabe dig, kan du sagtens blande lidt gryn i engang imellem. Endnu bedre ville det dog være hvis du kom kerner, nødder eller mandler i. Så¨får du nogle af de gode fedtstoffer.

Men alt i alt er det meget fint, men med de få ændringer jeg her har nævnt.

Venlig hilsen
Mette B. Frandsen